Alrum er mødestedet for alle
Vores alrum ligger i midten af huset. Det er her vi ofte møder hinanden på tværs børn, forældre og personale. Alrummet er indrettet med forskellige små læringsmiljøer, som tilgodeser udfoldelse for alle børn på tværs af de tre stuer. Alrummet anvendes ofte til fælles aktiviteter såsom fredagssamlinger for hele huset og traditioner.
Hindbærsnitten
På Hindbærsnitten går de yngste børn. Her er der fokus på at skabe en tryg og genkendelige hverdag der er tilpasset det enkelte barns udvikling og behov. Børnene har legetøj tilgængelig der passer til deres alder og vi justerer løbende i forhold til deres interesser.
Kanelsneglen
På Kanelsneglen går de ældste børn. Her er der fokus på at skabe et lærende og fordybende læringsmiljø. Der er fokus på fælles opmærksomhed og der er planlagte aktiviteter som børnene skal deltage i. Børnene har legetøj tilgængelig der passer til deres alder.
Kringlerne
Kringlerne er Fantasias specialgruppe. Der er egen indgang og garderobe. Der er tre rum på stuen, hvor vi kan tilrettelægge og tilpasse rammerne efter børnenes behov. Det tilgodeser muligheden for at indrette de forskellige rum til aktiviteter såsom sansebearbejdning, motorisk udfoldelse, stillesiddende aktiviteter og meget andet. Kringlerne har også mulighed for at bruge deres egen afgrænsede legeplads med sandkasse og mulighed for at gynge og lave vandlege eksempelvis.
Legepladsen er stedet hvor børnefællesskaber dannes på tværs
Vi har en stor legeplads med blandt andet sandkasse, legetårn, bordbænkesæt, cykelbane, vildnis, fodboldbane, "hytte" og kuperet græsplane. Legepladsen giver rig mulighed for mange gode lege, der tilgodeser motorisk udfoldelse, fordybelse, sanseoplevelser, kreativitet, fantasi, nysgerrighed og øvelse af sociale kompetencer. Vores legeplads skaber fællesskaber og venskaber på tværs af vores stuer.